Supreme Champion
Valhallas Hot Chocolate
Født 29. maj 2002 - Kåret i 1. klasse
Valhallas Hot Chocolate - i daglig tale kaldet ”Choco” er et kapitel for sig. Hendes unikke personlighed fornægter sig ikke, hvorfor hun også er et skattet og kærligt medlem af familien – eksempelvis har vi således holdt flere ferier med Choco end uden!
Da vi i 2001 valgte at dele Stutteri Lindberg, således at min bror, Klaus Lindberg, fortsatte med dette præfix, mens Jakob og jeg oprettede præfix’et ”Mailund”, opstod ønsket om en ny "ung walisisk stjerne” til at slå det nye stutterinavn fast i welshkredse.
Den 29. maj 2002 ringede Karen og fortalte, at nu havde de fundet, hvad vi ledte efter! Se rejsen efter den ”walisiske stjerne” blev ikke så lang, for som den opmærksomme læser selvfølgelig allerede har bemærket, er Choco opdrættet på Stutteri Valhalla, hvor jeg (Henriette) har trådt mine første ”cobsko” til under titel af ”Stutmester” i hælene på Carl, når vi arbejdede med tilridningen af Calerux Black Prince eller ved siden af Karen, når Rotherdale Heiresss eller andre af stedets dyr skulle ”pudses” til diverse shows.
Choco er sidste datter af den fantastiske hoppe Rotherdale Heiress og har således den legendariske 4 dobbelte Royal Welsh vinder Tydfil Magic Princess som mormor. Chocos far er Menai Sparkling Imperial, der blandt mange andre flotte resultater blev ”Ridden Champion” på Lampeter Show i 2007. Choco er endvidere mor til vores nye stjerne Mailunds Magic Princess efter Rotherdale Rhodri. Mailunds Magic Princess vandt som åring titlen "Bedst in Show" ved Jysk Sommershow i 2009, hvorved hun, trods sin unge alder, slog en lang række af inkarnerede champions!
Choco selv har forlængst slået sin stjernestatus fast med syvtommersøm. Hun elsker at være ude, hvor tingene sker, at være centrum for alles opmærksomhed, men hun er også den, der med sit kærlige og milde temperament, som den første byder dig vrinskende velkommen i stalden en kold vintermorgen og med et blødt puf fra en varm mule fortæller, at nu er det altså fodringstid.
Vi er utrolig taknemmelige over at have Choco blandt vore stamhopper, hvilket jo ikke mindst skyldes at Karen og Carl (Stutteri Valhalla) i sin tid gav os muligheden for at købe hende. Herudover har de siden vore veje krydsedes i begyndelsen af 90'erne velvilligt delt ud af deres store erfaring, hvilket i høj grad har bidraget til Stutteri Mailunds succes. Choco vil i løbet af 2011 tage på en længere ferie på hos Karen og Carl på Valhalla. Og selvom hun vil blive voldsomt savnet her på stedet, føler vi det helt rigtigt, at give blot en lille del tilbage af alt det, som vi gennem årene har fået. Choco vil i showsæsonen 2011/2012 således også blive udstillet fra Valhalla. Det er planen, at Choco vender tilbage i efteråret 2012 ifolet med Valhallas Limelight.
Resultater
|
Afkom
|
Stamtavle for 131141 Valhallas (DK) Hot Chocolate (OS)
|
Sire:
MENAI SPARKLING IMPERIAL 5581 5 (D) b.1999 v,82 bay |
MENAI SPARKLING IMAGE
35386 (D) b.1990 v.72 bay |
MENAI SPARKLING COMET
25364 (D) b.1981 v,65 bay |
TYHEN COMET
5134 (D) b.1965 v.49 bay |
|
Menai Lady Corona
53235 (D) b.1975 v.58 chestnut |
|||
|
Pentrebrain Ann
57441 (D) b.1977 v.60 bay |
GELER IFAN HO
11718 (D) b.1972 v.55 Bay(lisht) |
||
|
Pentre Eiddwen's Doll
12839 {D) b.1959 v.42 roan |
|||
|
Menai Sparkling Lady
72284 (D) b,1982 v,64 chestnut |
NEBO DANIEL
17236 (D) b.1976 v.59 chestnut |
NEBO BRENIN
12046 {D) b.1971 v.55 chestnut roan |
|
|
Nebo Princess Ann
44811 (D) b.1973 v.56 bay |
|||
|
Menai Lady Gorona
53235 (D) b.1975 v,58 chestnut |
TREFAES SPARK
10319 (D) b.197'1 v.54 chestnut |
||
|
Menai Lady Carina
35773 (C) b.1971 v.54 bay |
|||
|
|
|||
|
Dam:
Rotherdale Heiress 84087 (D) b,1988 v,70 black |
GWRTHAFARN COMMANDER
23021 (D) b.1981 v.63 black |
TVIIYFORD DRUID
15396 (D) b,'1975 v.58 black |
PARC DAFYDD
4656 (D) b.1964 v.48 chestnut |
|
Springbourne Daioni
1 7475 (D) b.1965 v.48 black |
|||
|
Gwrthafarn Wendy
55715 (D) b,1976 v.59 black |
CIPPYN RED FLYER
12728 (D) b.1973 v.56 chestnut(dark) |
||
|
Gwrthafarn Mattie
43857 (D) b.1973 v.56 bay |
|||
|
Tydfil Magic Princess
68314 (D) b,1981 v,63 bay |
NEBO MAGIC
16413 (D) b,1975 v.58 black |
NEBO BLACK MAGIC
4370 (D) b.1962 v.47 black |
|
|
Nebo Rosebud
25836 {D) b.1968 v.s'l dun |
|||
|
Medley Honeysuckle
57344 (D) b.1977 v.60 Cream (palomino) |
BLAENTAWE FLYER
9528 (D) b.1970 v.53 chestnut |
||
|
Medley Mandy
30514 (D) b.'1970 v.53 Cream (palomiflo) |
|||
Galleri
- Kåringen på Fyn 2002
- Kåringen på Fyn 2002
- Best in Show ved plageskuet i Sunds
- Best in Show ved plageskuet i Sunds!
- Dorthealyst Plageskue 2004 - klassevinder og bedste! Welsh Cob
- Fyns Plageskue 2004 - klassevinder og bedste Welsh Cob
- Jysk Sommershow 2004 - klassevinder, juniorchampion og "Best in Show"
- Choco med Mailunds Magic Princess
- Choco med Mailunds The Heartbreaker
